Slægtskrøniken

Oprindelig var alle håndværkere i Danmark landhåndværkere, da de boede på landet og havde håndværket som bierhverv til landbruget. Men med købstædernes fremkomst i tidlig middelalder ønskede myndighederne at knytte håndværk til købstæderne. I Danske Lov fra 1683 blev det fastslået, at det var forbudt for håndværkere, at nedsætte sig på landet med mindre de tilhørte de fag, der blev anset for nødvendige til dækning af bøndernes behov, nemlig grovsmede, tømrere, bødkere, teglbrændere, pottemagere, hjulmænd, murere, skindere, vævere, skræddere og skomagere.

Der var et skarpt skel mellem landhåndværkerne og byhåndværkerne. Byhåndværkerne var gerne medlemmer af et håndværkerlav. Landhåndværkerne var derimod sjældent organiserede, formentlig havde de ofte en dårligere uddannelse og i stort omfang havde de blot håndværket som erhverv ved siden af landbruget.

Allerede i middelalderen fandtes et stor antal forskellige fag, og antallet af fag steg i takt med samfundets materielle udvikling. I alt har der været over 100 forskellige fag, hvoraf mange dog forsvandt, da den industrielle udvikling satte ind.

På landet ses der ikke så skrap en fagdeling, som i byerne. Adskillige landhåndværkere kunne arbejde både som blytækker og murer, eller som murer og glarmester.

De fleste landhåndværkere har været husmænd, der ikke som gårdmændene udelukkende kunne leve af landbrug, men måtte supplere deres indtægter fra landbruget med indtægter som håndværker. Ofte beskæftigede han sig således kun med håndværket om vinteren og han blev gerne aflønnet i naturalier.

I 1857 blev loven om fri næring vedtaget.

• Vis Næringslov af 1857

Næringsloven af 1857 indfriede Junigrundlovens løfteparagraf om indførelse af næringsfrihed i Danmark. Loven, der trådte i kraft den 1. april 1858 (flere væsentlige bestemmelser dog først i 1862), indebar at byernes eneret på handel og håndværk faldt bort og enhver kunne nu, efter at have løst næringsbevis, nedsætte sig som håndværker hvor han ville. Dette bevirkede også at tidligere købstadsfag nu blev almindelige på landet som f.eks. malerfaget.

Kilde: "Was willst du werden" , 1880

Og her begynder så historien om murerne i min familie.

Min tipoldefar Andreas Pedersen er første generation af murermestre i slægten.

Han er født den 28. januar 1831 i Ålsø by, Ålsø sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt. Han er søn af boelsmand Peder Baltzar og Pernille Pedersdatter.

En boelsmand er indehaveren af et boelsmandssted, der er betegnelsen for de næstmindste landbrugsejendomme. Et boelsmandssted er et landbrug, der er mindre end en bondegård og større end de egentlige husmandssteder. Traditionelt var et boelsmandssted mindre end 3 tønder hartkorn. Samtidigt havde boelsmanden mindst 15 tønder land eller mindst 1 tønde hartkorn. Da en boelsmand og hans familie ofte var fuldtidsbeskæftigede på deres landbrug, antager jeg, at Andreas' far Peder Baltzar ikke arbejdede som murer ved siden af landbruget.

Andreas kommer som ung ud at tjene. I følge folketællingen 1845 tjente han som 14 årig hos gårdmand Rasmus Nielsen Kruse (*1796) i Revn by, Vejlby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt. Udover Andreas og gårdmand Rasmus boede også Rasmus' kone Dorthe Kirstine Thygesdatter (*1791) og deres tre børn på gården; Peder Rasmussen Kruse (*1823), Maren Rasmussen Kruse (*1830) og Jens Rasmussen Kruse (*1834). På gården boede også tjenestepigen Ane Marie Jensdatter (*1824) og en logerende skrædder Erich Sørensen Pold.

Andreas flytter på et tidspunkt til Grenaa, hvor han som 25-årig den 8. maj 1856 bliver gift i Grenaa kirke med Mette Kirstine Pederdatter Lund, som er født 18. januar 1833 i Trustrup, Lyngby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt.

Mens Andreas og Mette Kirstine bor i Grenaa får de sønnerne:

• Peter Lundberg Nellemann Petersen (*06.02.1857 - †02.02.1932)
• Christian Marius Pedersen (*16.11.1858)

Hvor og hvornår Andreas kommer i lærer som murer ved jeg ikke. Typisk kom man i lærer som ung - fx som 16-årig - så Andreas kan meget vel allerede have ernæret sig som murer inden han mødte Mette Kirstine. Om ikke andet så som bierhverv. Måske får han sit næringsbevis som murermester allerede i 1857, hvor loven om fri næring blev vedtaget.

Omkring 1860 flytter familien tilbage til Ålsø, hvor de får yderligere seks børn:

• Martin Vilhelm Pedersen (*13.09.1863)
• Sofie Henriette Pedersen (*16.10.1866)
• Andreas Kirstinius Pedersen (*31.05.1870)
• Nielsine Karoline Pedersen (*23.04.1872)
• Ane Marie Martine Bolette Pedersen (*03.05.1874)
• Theodor Villiam Pedersen (*15.07.1876)

Deres to ældste sønner Peter og Christian vælger at gå i faderens fodspor og bliver udlært som murere. Ifølge folketællingen 1880 er både Peter og Christian registreret som murersvende og bor hjemme hos forældrene i Ålsø.

På deres ældre dage flytter Andreas og Mette Kirstine tilbage til Grenaa, hvor Mette Kirstine dør den 18. august 1900, og bliver begravet den 25. august på Grenaa kirkegård.

Den 8. april 1907 dør Andreas, og den 13. april 1907 bliver han også begravet på Grenaa kirkegård.

Min oldefar Peter Lundberg Nellemann Petersen er født den 6. februar 1857 i Grenaa, Grenaa sogn. Peter er anden generation af murermestre.

Da Peter er omkring 3 år flytter familien fra Grenaa til Ålsø, hvor han vokser op. På et tidspunkt inden 1880 er Peter blevet udlært som murersvend - sikkert hos faderen Andreas Pedersen. Han bor på det tidspunkt stadig hjemme hos sine forældre.

På et tidspunkt i 1880'erne bliver Peter gift med Maren Botilde Nielsen (*10.05.1852), og de får otte børn sammen.

Peter grundlægger sin murerforretning i 1886, og har været med til at opføre den gamle købmandsgård i Trustrup i 1895 og hovedbygningen til realskolen i Trustrup.

Fra årene omkring 1888 og frem til efter 1930'erne har han af flere omgange ommuret og repareret kalkovnene ved teglværkerne i både Trustrup og Grenaa. På billedet herunder ses Trustrup kalk- og teglværk med de store ringovne med skorstenen i midten.

Trustrup kalk- og teglværk

• Læs mere om Trustrup kalk- og teglværk

I 1912 bliver sønnen Aage i en alder af 25 år medejer af murerforretningen.

Efter at have været selvstændig i 34 år, hvoraf de sidste otte år har været i kompagniskab med sønnen Aage, beslutter Peter - som nu er 63 år - at afhænde forretningen til sønnen, som for egen regning overtager forretningen i 1920. Peter fortsatte dog med at arbejde, nu i sønnens forretning.

Sidst i januar 1932 bliver Peter indlagt med brok på sygehuset i Grenaa. Peter stod dog ikke til at redde, og han sover stille ind den 2. februar 1932 - fire dage før han ville være blevet 75 år.

Peter et par år før sin død

Min farfar Aage Petersen er 3. generation af murere i familien. Aage er født i Lyngby, Lyngby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt, den 12. april 1887

I 1904 kommer Aage i lærer hos sin far frem til 1908. I lærertiden fik han privat teknisk undervisning hos arkitekt Brummer, Lyngby, og i 1906-07 frekventerede han Højskole og Teknisk skole.

Aage Petersen ved sit svendestykke den 25. april 1908

Han tog sin svendeprøve i murerfaget i Grenå den 25. april 1908 og prøven blev bedømt som tilfredsstillende.

Efter endt lærertid og aftjent værnepligt arbejdede Aage som svend hos forskellige mestre i Jylland, men i 1912 i en alder af 25 år gik han i kompagniskab med faderen.

Den 3. juni 1917 bliver Aage gift med Emilie Poulsen i Lyngby kirke. De bosætter sig i Albøge, hvor de får to børn:

• Børge Peter Lundberg Nellemann Petersen (*31.03.1919 - †12.01.1994)
• Ruth Lundberg Petersen (*21.08.1923 - †03.02.2011)

Efter at have været i kompagniskab med faderen Peter Lundberg Nellemann Petersen i otte år overtog Aage for egen regning faderens forretning i 1920. Aage blev dermed den tredje murermester i lige linje på sværdsiden. Faderen fortsatte dog med at arbejde, nu i sønnens forretning.

Den 24. september 1924 købte Aage og Emilie ejendommen beliggende Svinget 2 i Lyngby (matr.nr. 17g af Lyngby By og Sogn) af Frands Henriksen. I Lyngby får de yderligere tre børn:

• Mary Botilde Lundberg Petersen (*01.09.1925 - †09.05.2002)
• Erik Lundberg Petersen (*27.03.1929
• Leo Valdemar Lundberg Petersen (*21.03.1931)

Aage har haft murerarbejdet ved opførelsen af adskillige landbrugs- og beboelsesejendomme, hovedsagelig på egnen.

Fra årene omkring 1888 og frem til efter 1930'erne har han ommuret og repareret kalkovnene ved teglværkerne i Trustrup og Grenaa. Først under sin fader, og siden som selvstændig.

Aage yderst til venstre sammen med sine folk
ved opførelsen af Kr. Skaarups gård i Albøge omkring 1935-36.

Her er et lille uddrag fra Aage Petersens kolonnebog fra 1933/34:

Det var lidt andre håndværkerpriser, man havde med at gøre den gang:

• Kalkning af ligkapellet i Lyngby kirke - 7,00 kr.
• Indvendig reparation og kalkning af Albøge kirke - 100,00 kr.

Selv om priserne ser små ud, i forhold til vore dage, så kunne det godt være meget svært at få pengene ud af kunderne. Især de rige bønder var ikke meget for at betale hvad de skyldte, de prøvede altid om ikke de kunne betale med naturalier. Så blev børnene sendt afsted ud til gårdene for at prøve at få penge ud af dem. Det var en tjans som de naturligt nok ikke brød sig om.

Aage afsluttede i øvrigt aldrig et regnskab uden af Emilie havde kontrolleret om tallene var korrekte.

Den 1. april 1937 indgik Aage en kontrakt med Dansk Boligværn, så han også kunne varetage jobbet som Tillids- og Vurderingsmand for lokalområdet.

Mod slutningen af 2. verdenskrig byggede Aage Solbo i Egsmark lige uden for Ebeltoft til sin ældste datter Ruth og hendes mand Arthur Sejersen. Sønnen Erik og Arthur hjalp til med at bygge huset, som var Ruth og Arthurs første ejerbolig.

På billedet herunder ser vi Aage ved skrivebordet, som stod inde i spisestuen. Billedet er taget ved Aages 60 års fødselsdag den 12. april 1947. Der er billede af børnene på væggen og et billede af Emilie på bordet.

Aage Petersen ved skrivebordet, 12. april 1947

Lørdag formiddag den 18. september 1948 døde Aage uden nogen forudgående sygdom - 61 år gammel. Han var om morgenen taget fra sit hjem i Lyngby til Fladstrup på sin BSA motorcykel, hvor han var i gang med noget murerarbejde hos gårdmand Edvard Bager. Midt på formiddagen følte han sig utilpas, men gjorde sit arbejde færdigt, hvorefter han kørte hjem på sin motorcykel. Emilie kunne godt se, at det ikke bare var almindelig utilpashed og tilkaldte straks lægen, men inden denne nåede frem, var Aage død, ramt af et hjerteslag.

Vi er nu kommet til min far Erik Lundberg Petersen, som er født 27. marts 1929 i Lyngby, Lyngby sogn. Erik er fjerde generation af murere.

Erik kommer som 16 årig i lærer som murer hos sin far den 1. maj 1945. Mens han er i lære hos sin far er han med til at opføre en tilbygning til sin søster Ruths og Arthurs hus Solbo i Egsmark ved Ebeltoft. Arthur hjælper til med byggeriet og det er Ruth og Arthurs første ejerbolig.

Efter sin fars død den 18. september 1948 fortsætter Erik lærertiden hos murermester Chr. Nygaard i Trustrup, hvor han bliver færdigudlært i 1949. Han får 8,25 points og bronzemedalje ved svendeprøven.

Erik Lundberg Petersen ved sin svendeprøve i 1949

Erik aftjener sin værnepligt hos livgarden fra maj 1950 til april 1951. Efter endt militærtjeneste rejser han tilbage til Lyngby, hvor han bor hos sin mor Emilie, så han kan hjælpe med at forsørge hende.

Kort efter hjemkomsten begynder Erik som murersvend hos murermester Alfred Peter Poulsen i Trustrup, der tilbyder 5 øre mere i timen end Chr. Nygaard.

Den 12. februar 1955 bliver Erik gift med Lissy Sine Rønde Nielsen (*18.10.1931 - †31.03.2015) i Lyngby kirke, og samme dag flyttede de sammen i en lejelejlighed på Stationsgade i Trustrup. Mens de bor på Stationsgade får de børnene:

• Jens Aage Rønde Petersen (*21.04.1956)
• Bente Rønde Petersen (*07.01.1959)

Efter nogle år bliver Erik proforma medejer af Alfred Peter Poulsens murerforretning i Trustrup, da Alfred har svært ved at styre folkene på arbejdspladsen. Den 1. april 1959 overtager Erik murerforretningen, og bliver dermed den fjerde murermester i lige linje i familien. Samme dag bliver Erik medlem af Mesterforeningen for Bygningshåndværkere, Randers amt, Sønderherred afdeling. Alfred Poulsen kom fra Auning til Trustrup i 1921 og startede som murermester samme år, så det er en veletableret forretning, som Erik overtager.

I 1963 begynder Erik i sin fritid opførelsen af ejendommen på Lykkesholmvej 3 i Trustrup, som står klar til indflytning den 8. november 1964. Det er her fra, at Erik fremover driver sin forretning. Jeg er hjemmefødt i ejendommen den 14. august 1966.

Lissy er primært medhjælpende hustru i murerforretningen.

Erik er som murermester med til bygning af landejendomme, villa-, skole- og kirkebyggeri samt tilbygnings- og vedligeholdelsesarbejde. Har bl.a. restaureret kirkerne i Lyngby og Albøge, og muret Lyngby Centralskole, Råmosegård plejehjem i Tirstrup, Toubroskolen i Lyngby, Grøntpillefabrikken i Lyngby, Mølleskolen i Ålsø og Trustrup kirke.

Det første spadestik til Toubroskolen tages i efteråret 1960. I foråret 1962 står skolen så klar til at blive taget i brug.

Erik vinder licitationen på murerarbejdet ved opførelsen af Trustrup kirke. Det første spadestik tages den 21. juli 1987, og kirke bliver indviet den 29. maj 1988. Erik skænker murerarbejdet ved døbefonden og alterbordet.

Arbejdet tager form. Det er Erik på vej op ad stien

• Se flere billeder fra opførelsen af Trustrup kirke

Hen over årsskiftet 1988 og 1989 udfører Erik en større restaurering af Albøge kirke. På billederne herunder, er Erik i gang med restaurering af gulvet i kirken.

Restaurering af Albøge kirke, januar 1989

Restaurering af Albøge kirke, januar 1989

I en periode er Erik formand for Trustrup Håndværker- og Borgerforening. Han arbejder også som vurderingsmand for Alm. Brand og senere Danske Kredit for hele Grenå-området.

Erik driver murerforretningen gennem 34 år, indtil han som 64-årig i 2003 vælger at gå på pension for at få tid til at nyde tilværelsen.

Min bror er den femte og sidste generation af murere i familien. Jens Aage Rønde Petersen er født den 20. april 1956 i Trustrup, Lyngby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt.

I 1986 byggede Jens Aage selv hans og Emmys hus på Pile Alle 2 i Trustrup. På billederne herunder er Jens Aage og hans far i gang med at opføre huset.