Emilie Poulsen og Aage Petersen
Dette er beretningen om min farmor Emilie Poulsen (*24.12.1893 - †29.04.1983) og min farfar Aage Petersen (*12.04.1887 - †18.09.1948).
Min farfar døde mange år før jeg blev født, men min farmor har jeg til gengæld mange gode minder om.
Jeg mindes med stor glæde, når jeg og mine forældre besøgte farmor i huset i Lyngby. Så fik vi altid kage - og gerne marmorkage - sådan husker jeg det i hvert fald.
Hun havde en dejlig have til huset med de skønneste Victoriablommer og de lækreste stikkelsbær. Min fætter og kusine - Stig og Helle - holdt ofte ferie med deres familie hos farmor, og når de var på besøg, så gik vi på rov i haven - og nogle gange også andre steder, hvor vi kunne finde frugttræer. Der var mange gode gemmesteder i farmors hus, så vi legede også ofte gemmeleg.
Farmor var en stolt, retskaffen og religiøs dame, hvis udstråling indikerede, at man skulle omgå hende med respekt.
Emilies unge år
Den 24. december 1893 i Budolfi sogn, Fleskum herred, Aalborg amt føder Mette Katrine Poulsen (*19.04.1861 - †27.03.1946) som 32-årig sit første barn, Emilie Poulsen.
Emilies far tjenestekarl Emil Petersen kender jeg ikke andet til, end at han i følge kirkebogen er udlagt som hendes far. Emilie bliver dog opkaldt efter sin biologiske far. Af kirkebogen fremgår det, at Emilies mor tjente på Nordkær 10 måneder før Emilies dåb, så måske kan vi antage, at Emil også tjente der?
Emilie bliver døbt af sognepræst Heilmann den 23. marts 1894 i Biersted kirke, Biersted sogn, Kær herred, Aalborg amt. Faddere ved hendes dåb er:
- Pige Ane Cathrine Thomsen, Biersted
- Moderen
- Husmand Poul Jensen, Biersted
- Ungkarl Erik Poulsen, Biersted
- Ungkarl Jens Thomsen, Biersted
Emilies mor bliver i 1895 gift med mølleren Emanuel Jensen, som er født den 7. oktober 1858 i Dronninglund. De bosætter sig i Nørhalne, Biersted sogn, hvor de får to børn:
- Else Margrethe Christine Jensen (*03.11-1896 - †01.11.1989)
- Jens Peter Jensen (*11.05.1898 - †1998)
Emilie vokser altså op i Nørhalne med sin mor, en stedfar og to halvsøskende.
Skolegang
Den 23. juni 1739 påbød Kong Christian den 6. at der skulle oprettes skoler. Man kan mene at borgerne i Nørhalne havde været fremsynede, i det at man her allerede begyndte at undervise børnene i 1732, dog i lejede lokaler. Senere skænkede major Høgh, på Vang hovedgård, et gadehus uden jordtilliggender. Det blev starten på Vestre skole, hvor undervisningen startede i 1744, med Christian Sørensen Brunn som lærer. I år 1800 blev skolen ombygget, og i 1843 blev der opført et nyt udhus. Den oprindelige bygning fra 1743-44, blev revet ned og erstattet af en ny i 1858. Det er på Vestre skole, at Emilie har sin skolegang.
Skolebillede, Vestre skole, 1906
Emilie er nr. 4 fra venstre i anden bagerste række
Ud at tjene
Emilie kommer som ung ud og tjene. I 1916 er hun ifølge folketællingen tjenestetyende hos forretningsfører Erik Nielsen og dennes familie i Nest i Budolfi landsogn, Hornum herred, Aalborg amt. Emilie er på det tidspunkt 21 år gammel.
Aages unge år
Aage Petersen er søn af murermester Peter Lundberg Nellemann Petersen (født den 6. februar 1857 i Grenaa, Grenaa sogn) og Maren Botilde Nielsen (født den 10. maj 1852 i Lyngby, Lyngby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt).
Aage er født på gården Sommerlyst på Lyngby Mark, Lyngby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt, den 12. april 1887. Aage har måske været lidt svagelig ved fødslen, da man vælger at hjemmedøbe ham den 22. maj 1887. Efterfølgende fremstilles han i Lyngby kirke den 19. juni 1887. Faddere ved dåben i kirken er forældrene Peter og Botilde, Botildes to brødre snedkersvend Johannes Nielsen på Robstrup Mark og skræddermester Hans Peter Nielsen i Lyngby, samt Botildes søster Emilie Nielsen. Emilie kom helt fra Købenehavn, hvor hum tjente hos en landstingsmand.
Aage vokser op i pården Sommerlyst på Lyngby Mark sammen med sine syv søskende:
- Valdemar Petersen (*29.11.1884) - kom senere til at arbejde som mejerist
- Andrea Petersen (*18.03.1886)
- Jens Petersen (*13.04.1888) - kom senere til at arbejde som skomager
- Emilie Petersen (*25.05.1889)
- Hans Peter Petersen (*04.04.1891) - kom senere til at arbejde som købmand
- Vilhelm Petersen (*19.07.1892)
- Nellemann Petersen (*08.09.1893)
På billedet herunder ser vi familien ved Sommerlyst omkring 1898:
Bagerst fra venstre ser vi Emilie, Andrea, Botilde, Valdemar, Peter og så Aage.
Forest fra venstre ser vi sønnerne Hans Peter, Nellemann, Vilhelm og Jens.
I lære som murer
I 1904 kommer Aage i lærer hos sin far frem til 1908. I lærertiden fik han privat teknisk undervisning hos arkitekt Brummer, Lyngby, og i 1906-07 frekventerede han Højskole og Teknisk skole.
Aage Petersen ved sit svendestykke den 25. april 1908
Han tog sin svendeprøve i murerfaget i Grenå den 25. april 1908 og prøven blev bedømt som tilfredsstillende.
Værnepligt
I 1905 blev Aage som 18 årig registreret i lægdsrullen for lægd nr. 369 (Lyngby sogn) i 4. udskrivningskreds.
Lægdsrulle |
---|
Et lægd (i ældre kilder også stavet læg) var tidligere (indtil værnepligtsloven af 1869) en betegnelse for den mindste inddeling af Danmark i forbindelse med udskrivning til militærtjeneste. Betegnelsen lægd (afledt af sammenlægning) har siden 1600-tallet været anvendt for det antal gårde, der i fællesskab skulle stille én soldat. Efter en kongelig forordning af 22. februar 1701 var Danmark inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn, og ansvaret for soldaterudskrivninger pålagt godsejerne Ved forordning af 20. juni 1788 blev udskrivningsvæsenet for så vidt angår hæren i forbindelse med ophævelsen af stavnsbåndet ændret, og landet inddelt i 1656 lægder. Udskrivningen overgik fra godsejernes til kongens og statens embedsmænd. Udskrivningen skulle herefter ske på baggrund af folketallet i lægdet. På landet var et lægd normalt sammenfaldende et sogn, og fra 1843 i byerne identisk med en købstad. Ved værnepligtsloven af 6. marts 1869 indførtes 6 udskrivningskredse i stedet for en amtsinddeling med en ny nummerering af lægder inden for hver af disse kredse. Efter genforeningen i 1920 blev Sønderjylland det 7. udskrivningsdistrikt. For hver lægd førtes en fortegnelse, en lægdsrulle, over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Fra 1701 var amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren ansvarlig for at udfærdige områdets lægdsruller. Fra 1788 havde en lokal lægdsmand (oftest sognefogden), og fra 1841 sogneforstanderen, pligt til at føre rullerne over de værnepligtige. En lægdsforstander sammenskrev rullerne for hele distriktet, hvilket oftest var herredet. Lægdsrullerne er opdelt i hovedruller og tilgangsruller. Hovedrullerne er fortegnelser over alle værnepligtige i et lægd et givet år. Tilgangsrullerne indeholder de mænd, der er optaget i rullen et givet år, fordi de nåede den værnepligtige alder eller flyttede til lægdet. |
Den 14. april 1909 blev han så indkaldt til den 20. Bataljon, hvor han skulle aftjene sin værnepligt. Han fik lb.nr. 1282.
Aage som soldat, 1909
På det tidspunkt hørte den 20. Bataljon under 1. Jyske Brigade, 8. Regiment, som var garnisoneret i Århus. Jeg antager derfor, at Aage blev indkvarteret på infanterikasernen på Høegh-Guldbergs Gade.
Høegh-Guldbergs Gade kaserne, ca. 1905
Selvstændig murermester
Efter endt lærertid og aftjent værnepligt arbejdede Aage som svend hos forskellige mestre i Jylland, men i 1912 i en alder af 25 år gik han i kompagniskab med faderen.
Aage omkring 1915
Aage bliver som ung gift med Katrine Severine Kirstine Oktavia Nielsen. Jeg har desværre ikke kendskab til hvor og hvornår de bliver gift. Overleveringen siger dog, at hun var meget skrap og fx slog Aage med en træsko. Det var måske derfor, at de blev skilt. Aage og Katrine fik ingen børn sammen.
Ægteskabet
Under første verdenskrig blev Aage indkaldt til sikringsstyrken i Nørholm ved Ålborg, hvor han blev indkvarteret på en gård.
På gården arbejdede Emilie som tjenestepige.
Aage og Emilie fik et godt øje til hinanden, og Emilie rejste med Aage tilbage til Aages hjemegn, hvor de bosatte sig i en lille ejendom i Albøge, som engang havde været pogeskole.
Huset i Albøge
Huset i Albøge eksisterer stadig, og har adressen Holtbakkevej 2 (pr. 2016). I følge BBR er huset opført i 1847 og er på 40 m².
Pogeskole |
---|
Pog betyder 'lille dreng', og en pogeskole er en ældre betegnelse for private skoler, der underviste børn under ni år. Ifølge Lov om Borger- og Almueskoler fra 1856 kunne pogeskoler anerkendes for 6-9-årige som et midlertidigt led i et skolevæsen uden krav til uddannelse af læreren. Efter oprettelse af forskolelærerindeuddannelsen i 1892 skelnede man mellem forskoler, der indgik i det ordinære skolesystem på landet, og pogeskoler. Muligheden for den ekstraordinære anvendelse af pogeskoler bortfaldt med Folkeskoleloven i 1937. |
De blev gift den 3. juni 1917 i Lyngby kirke. Forlovere ved brylluppet var Aages far samt forhenværende boelsmand Niels Kristensen fra Lyngby. Af kirkebogen fremgår at Aages tidligere ægteskab med Katrine Severine Kirstine Oktavia Nielsen er ophævet og tilladelse til nyt ægteskab er givet i henhold til Justitsministeriets skrivelse af 3. Maj 1917.
Aage og Emilie fik to børn mens de boede i Albøge:
- Børge Peter Lundberg Nellemann Petersen (*31.03.1919 - †12.01.1994)
- Ruth Lundberg Petersen (*21.08.1923 - †03.02.2011)
Efter at have været i kompagniskab med faderen Peter Lundberg Nellemann Petersen i otte år overtog Aage for egen regning faderens forretning i 1920. Aage blev dermed den tredje murermester i lige linje på sværdsiden. Faderen fortsatte dog med at arbejde, nu i sønnens forretning.
Den 24. september 1924 købte Aage og Emilie ejendommen beliggende Svinget 2 i Lyngby (matr.nr. 17g af Lyngby By og Sogn) af Frands Henriksen. Parcellen var på Hartkorn 2 1/4 Album, og den blev købt med de derpå værende bygninger med mur- og nagelfaste tilbehør. Købesummen var på 3.900 kr.
I Lyngby får de yderligere tre børn:
- Mary Botilde Lundberg Petersen (*01.09.1925 - †09.05.2002)
- Erik Lundberg Petersen (*27.03.1929
- Leo Valdemar Lundberg Petersen (*21.03.1931)
Murergerningen
Aage har haft murerarbejdet ved opførelsen af adskillige landbrugs- og beboelsesejendomme, hovedsagelig på egnen.
Fra årene omkring 1888 og frem til efter 1930'erne har han ommuret og repareret kalkovnene ved teglværkerne i Trustrup og Grenaa. Først under sin fader, og siden som selvstændig.
Aage yderst til venstre sammen med sine folk
ved opførelsen af Kr. Skaarups gård i Albøge omkring 1935-36.
Her er et lille uddrag fra Aage Petersens kolonnebog fra 1933/34:
Det var lidt andre håndværkerpriser, man havde med at gøre den gang:
- Kalkning af ligkapellet i Lyngby kirke - 7,00 kr.
- Indvendig reparation og kalkning af Albøge kirke - 100,00 kr.
Selv om priserne ser små ud, i forhold til vore dage, så kunne det godt være meget svært at få pengene ud af kunderne. Især de rige bønder var ikke meget for at betale hvad de skyldte, de prøvede altid om ikke de kunne betale med naturalier. Så blev børnene sendt afsted ud til gårdene for at prøve at få penge ud af dem. Det var en tjans som de naturligt nok ikke brød sig om.
Aage afsluttede i øvrigt aldrig et regnskab uden af Emilie havde kontrolleret om tallene var korrekte.
Den 1. april 1937 indgik Aage en kontrakt med Dansk Boligværn, så han også kunne varetage jobbet som Tillids- og Vurderingsmand for lokalområdet.
Aage byggede også Solbo i Egsmark lige uden for Ebeltoft til sin ældste datter Ruth og hendes mand Arthur Sejersen. Sønnen Erik og Arthur hjalp til med at bygge huset, som var Ruth og Arthurs første ejerbolig.
Aages alt for tidlige død
Lørdag formiddag den 18. september 1948 døde Aage uden nogen forudgående sygdom - 61 år gammel. Han var om morgenen taget fra sit hjem i Lyngby til Fladstrup på sin BSA motorcykel, hvor han var i gang med noget murerarbejde hos gårdmand Edvard Bager. Midt på formiddagen følte han sig utilpas, men gjorde sit arbejde færdigt, hvorefter han kørte hjem på sin motorcykel. Emilie kunne godt se, at det ikke bare var almindelig utilpashed og tilkaldte straks lægen, men inden denne nåede frem, var Aage død, ramt af et hjerteslag.
Aage var en samvittighedsfuld og dygtig håndværker, der i en sjælden grad var agtet og afholdt på sin hjemegn og blandt kolleger. Dette ses bl.a. ved den overvældende store deltagelse ved hans begravelse den 23. september 1948 fra Lyngby kirke. Kirken, som en kreds af venner havde pyntet smukt med efterårets brogede blomsterpragt, var fyldt til trængsel, og et væld af kranse og dekorationer var sendt til båren.
Han var i udpræget grad en hjemmets mand, der ikke tog megen del i det offentlige liv, men skolearbejdet havde hans interesse, hvorfor han i en årrække var medlem af Lyngby Skolekommission og til sin død var medlem af aftenskolenævnet.
Livet efter Aage
Efter Aages alt for tidlige død hensad Emilie i uskiftet bo. Emilie boede de sidste år af sit liv på Lyngby Hvilehjem, hvor hun stille sov ind den 29. april 1983.
Gravsten på Lyngby kirkegård