Slægtskrøniken

Andreas er født den 28. januar 1831 i Ålsø by, Ålsø sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt. Han er søn af boelsmand Peder Baltzar og Pernille Pedersdatter.

Andreas' far
Andreas' far Peder Baltzar (i enkelte kilder også kaldt Baltzarsen, Baltharsen o.lign.) er født i 1786 i Sangstrup, Voldby sogn. Den præcise dato kendes ikke, men det er sikkert i april måned. I kirkebogen ved Peder Baltzars dåb 2. Påskedag den 17. april 1786 står følgende: "Fer. 2 Paschat. døbt Balser Madsens B. af Sangstrup, kaldet Peder. Fadderene: Peder Jacobsen, Jens Ingvorsen, Anders Lang??, Lisbeth Christ. Datter b. B. og Peder Poulsens D. Maren fuldte". Det er altså Lisbeth Christensdatter, som bar Peder ved dåben.

Peder Baltzar er søn af bonde og husmand Baltsar Madsen (*omkr. 1743 Rimsø sogn, Djurs Nørre herred) og Birthe Pedersdatter (*01.06.1755 Hemmed sogn, Djurs Nørre herred), og de blev gift den 3. juni 1781 i Hemmed sogn.

Den 27. maj 1882 bliver Andreas' far trolovet med Ane Marie Pedersdatter Koustrup, og den 22. juni 1822 bliver de så viet i Homå kirke. Af kirkebogen ses det, at "Peder Baltharsen Sangstrup 36 Aar Tjenestekarl ved Gammel Mølle i Nørrehered" bliver viet med "Ane Marie Peders Datter Koustrup 28 Aar gl. TjenestePige og Væverske i Homoe Hede". Forlovere er "Søren Pedersen Kirkemand Selvejer Gaardmand i Homoe og Laues Rasmussen Morten Huusmand i Homoe Hede" og det bemærkes at "Begge havt de naturlige Børne Kopper".

Ane Marie (*29.11.1793 Vejlby sogn - †18.02.1830 Ålsø sogn) er datter af Peder Andersen Koustrup og Bodil Pedersdatter. Ved Anne Maries fremvisning i Homå kirke den 8. december 1793 (2. søndag i Advent) fremgår følgende af kirkebogen for Vejlby sogn: "Den 29de November er Peder Andersen Koustrup og Hustru Bodil Peders Datter i Lund, Deres Datter fød, som ved Hiemmedaab d: 1ste December blev kaldet Ane Marie og til sin Daabs Stadfæstelse i Homoe Kirke 2den Søndag i Advent, blev frembaaret af Bodil Anders Datter i Homoe. Faddere vare: Jens Clausen, Søren Sørensen Knuds og Søren Hiulmand af Lund, og Anders Hiulmand af Fuglsang.".

Peder og Ane Marie bosætter sig i Ålsø, hvor de får fem børn:

• Berthe Pedersdatter (*15.10.1822 Ålsø, Ålsø sogn)
• Laurs Pedersen (*1824 Ålsø, Ålsø sogn)
• Søren Pedersen (*1825 Ålsø, Ålsø sogn)
• Peder Pedersen (*16.05.1828 Ålsø, Ålsø sogn). Bliver konfirmeret i 1845 i Ålsø kirke.
• Baltzar Pedersen (*16.02.1830 Ålsø, Ålsø sogn - †17.02.1830 Ålsø, Ålsø sogn)

Peder og Ane Marie havde selvfølgelig med glæde set frem til fødslen af sønnen Baltzar den 16. februar 1830. Det gik desværre hen og blev en meget tragisk begivenhed, da barnet var så svageligt, at det døde dagen efter. Det var en meget vanskelig fødsel, som tog så hårdt på Ane Marie, at hun dør i barselsengen den 18. februar 1830 - to dage efter fødslen. Den 21. februar kunne Peder så begrave både sin nyfødte søn og sin kone, som kun blev 38 år.

Peder er nu alene med fire børn. På den tid var det en uoverkommelig opgave at drive et boelsmandssted som alenefar. Det var derfor strengt nødvendigt for Peder hurtigt at få en ny kone til at hjælpe med driften af gården og passe børnene.

Andreas' mor
Andreas' mor Pernille Pedersdatter er født 16. maj 1807 på Homå Hede.

I enkelte kilder bliver Pernille kaldt Petronelle Pedersdatter. I denne beskrivelse benyttes navnet Pernille, da det er det navn, som fremgår af kirkebøgerne.

Pernille er datter af husmand Peder Andersen Koustrup og Bodil Pedersdatter. Af kirkebogen for Vejlby sogn ved Pernilles fremvisning den 14. juni 1807 i Homå kirke fremgår følgende "Den 16de Maii er afgangne Peder Andersen Koustrup, Huusmand i Homae Hede og hans efterlevende enke Bodil Pedersdatter, deres Datter fød, som ved Hiemmedaab d 18de Maii blev kaldet Pernille, og til Daabs Stadfæstelse i Homae Kirke d 14de Junii blev fremstillet af Andersen Juels Hustrue i Homae Hede, navnl. Mette Erichs Datter. Faddere vare: Christen Pedersen Sallingboe, Christen Michelsen i Homae Hede, Jens Christensen Greve i Homae og Søren Skrædder i Aalsøe.".

Som det fremgår af kirkebogsopslaget, så var Pernilles far Peder Andersen Koustrup død inden hendes fremvisning i kirken. Vi kan konstatere, at han faktisk er død den 17. februar 1807 - 3 måneder før hendes fødsel - da der af kirkebogen fremgår "Den 17de Februar døde Huusmand i Homae-Hede Peder Andersen Koustrup næsten 44 Aar gammel og begravet i Homae Kirkegaard d 22de næstefter.".

Andreas' barndom og opvækst
Andreas' far Peder Baltzar ernærer sig som boelsmand i Ålsø. En boelsmand er indehaver af et boelsmandssted, der er betegnelsen for de næstmindste landbrugsejendomme. Et boelsmandssted er et landbrug, der er mindre end en bondegård og større end de egentlige husmandssteder. Traditionelt var et boelsmandssted mindre end 3 tønder hartkorn. Samtidigt havde boelsmanden mindst 15 tønder land eller mindst 1 tønde hartkorn. Da en boelsmand og hans familie ofte var fuldtidsbeskæftigede på deres landbrug, antager jeg, at Andreas' far ikke havde et bierhverv ved siden af landbruget.

Som nævnt, så var det umuligt for Andreas' far Peder Baltzar at passe fire børn og drive et boelsmandssted alene på den tid. Det var derfor nødvendigt for Peder hurtigt at få en ny kone til at hjælpe med driften af gården og passe børnene.

Der bliver derfor hurtigt arrangeret et fornuftsægteskab mellem Peder og Pernille, som er lillesøster til Peders første kone. Så bare 1½ måned efter Peder har begravet sin første kone, bliver Peder og Pernille trolovet den 3. april 1830, og den 8. maj 1830 bliver de så viet i Ålsø kirke, Ålsø sogn. Peder er på det tidspunkt 45 år og Pernille er 23 år. Forlovere er boelsmand Koustrup af Ålsø og husmand Laurs Rasmussen af Homå. Af kirkebogens anmærkninger fremgår "Brudgommen har haft de naturlige Kopper. Bruden vaccineret d: 24de October 1814 af Neve". Ifølge forordning af 1810 skulle alle i Danmark vaccineres mod kopper, efter at flere koppeepidimier havde hærget landet i begyndelsen af 1800-tallet. Peder havde åbenbart haft kopper, og havde derfor ikke behov for vaccinationen. Pernille derimod blev vaccineret af distriktslæge Eberhard David Neve (*1761 - †1840).

Vielse Andreas' forældre, 8. maj 1830

Pernille flytter hurtigt ind hos Peder på boelsmandsstedet i Ålsø. Hun flytter måske allerede ind i forbindelse med trolovelsen. Andreas bliver i hvertfald født den 28. januar 1831 - mindre end ni måneder efter vielsen. Andreas bliver døbt den 13. marts 1831 i Ålsø kirke, og faddere ved dåben er "Gaardfæster Hans Torp af Aalsøe, Huusmændene Lars Mortensen & Søren Kirkemann af Homåe samt pigen Bodil Rasmusdatter ibidem som bar Barnet". Ibidem betyder fra samme sted.

Andreas' dåb, 13. marts 1831

Alle drenge skulle indskrives i lægdsruller eller søruller, som er fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. I 1831 bliver Andreas indskrevet i lægdsrullen i lægd 28 for 2. jyske distrikt i Randers amt.

Knap 5 år efter Andreas' fødsel smiler lykken igen til Peder og Pernille, da Pernille den 29. december 1835 føder datteren Bodil Marie Pedersdatter. Bodil Marie bliver hjemmedøbt den 13. januar 1836 og den 24. april 1836 bliver hun så fremvist i Ålsø kirke. Faddere ved dåben er "Indsidder Christen (?) af Homoe og Peder Jensen af Høberg, (?) Søren Kirkemann ibidem, samt Boelsmand Peder Ladefogeds Hustru af Aalsøe, som bar Barnet.". Bodil Marie har måske været lidt svagelig fra fødslen. Hun dør i hvert fald knap et år gammel den 6. december 1836, og bliver begravet på Ålsø kirkegård den 11. december 1836.

Peder og Pernille får yderligere to børn sammen:

• Bodil Marie Pedersdatter (*08.08.1840 Ålsø, Ålsø sogn) - Fremstår fejlagtigt som Birthe M. i enkelte folketællinger.
  Bliver den 9. november 1861 viet i Ålsø kirke til murer Lars Larsen (*09.06.1834 Dalby sogn, Bjerge herred, Odense amt).
• Anne Marie Pedersdatter (*24.01.1845 Ålsø, Ålsø sogn)

Andreas vokser altså op på et boelsmandssted i Ålsø med en ung mor, og en far som er mere end 20 år ældre end moren. Han har fire ældre halvsøskende fra farens første ægteskab og to lillesøstre.

Der er ingen tvivl om, at det er en slidsom barndom for ungerne, som sikkert i en tidlig alder har hjulpet til på gården.

Ud at tjene
På den tid var det kutyme, at komme ud at tjene som ung knægt - og Andreas var ingen undtagelse. Allerede som 13 årig i 1844 flytter han hjemmefra for at tjene hos gårdmand Rasmus Nielsen Kruse (*1796) og dennes hustru Dorthe Kirstine Thygesdatter (*1791) i Revn by, Vejlby sogn, Djurs Sønder herred. Af folketællingen 1845 fremgår det, at der på gården i Revn også boede Rasmus' og Dorthe Kirstines tre børn; Peder Rasmussen Kruse (*1823), Maren Rasmussen Kruse (*1830) og Jens Rasmussen Kruse (*1834), samt tjenestepigen Ane Marie Jensdatter (*1824) og en logerende skrædder Erich Sørensen Pold.

Andreas bliver konfirmeret den 30. marts 1845 i Vejlby kirke, mens han tjener hos Kruse i Revn. Af kirkebogen ved konfirmationen ser vi, at "Sønnen har opholdt sig 1 aar i Revn", at han har "meget gode Kundskaber og Sæder" og at han er "vaccineret 21. juni 1831 af Districtslæge Neve i Ebeltoft".

Den 1. november 1845 flytter Andreas til Grenaa Gammelsogn, hvor han har fået arbejde som tjenestekarl på gården Vester Hesseldal. Af tilgangslisten for Gammelsogn fremgår det, at Andreas kommer fra "Veilbye Cramer". Carl Cramer var præst i Vejlby fra 1827 til 1848. Gården Vester Hesseldal er ejet af Christen Sørensen (*1789) og hans kone Birgitte Pedersdatter Ebbestrup (*1794). Af folketællingen for 1850 ses det, at der på gården også boede Christens og Birgittes fire børn; Peter Severin Sørensen (*1820), Caroline Christine Sørensen (*1822), Jacob Wilhelm Sørensen (*1825) og Ida Amalia Sørensen (*1830), samt Johanne Elisabeth Lund (*1784) som nyder familieunderstøttelse. Christen Sørensen overtog Vester Hesseldal (matr.nr. 22 af Dolmer by i Grenaa Gammelsogn) den 5. august 1822, og kort efter overtagelsen begyndte Christen at anlægge en stor have, for hvilken han i 1847 - mens Andreas var tjenesteskarl på gården - modtog Landhusholdningsselskabets store sølvbæger med diplom. I 1938 bliver haveanlægget fredet. Gården eksisterer endnu, og har adressen Robstrupvej 40, 8500 Grenå. De oprindelige bygninger eksisterer dog ikke mere.

Af lægdsrullen 1851 for lægd 42 (Gammelsogn) fremgår "Sess 1853", hvilket indikere, at Andreas er indkaldt til session i 1853. Der ses endvidere "Ud.Pas Ses 1854", hvilket vil sige, at han får et udygtighedspas ved session i 1854 og dermed udskrevet af lægdsrullen på grund af "Blodaareknuder i h(øj) Grad samt blodaarebrok". Årebrok eller et varicocele er en udposning på blodårerne i pungen. Det er helt ufarligt, men kan give nedsat sædkvalitet. Et udygtighedspas er en (overordnet) persons skriftlige erklæring til en anden (underordnet) om, at denne udtræder af sit forpligtelsesforhold (og har ret til at begive sig bort til anden virksomhed). De personer, der kunne blive udskrevet, måtte i den tid ikke uden videre rejse frit, ikke engang internt i Kongeriget, men skulle have sig et "Pas" fra Lægdsmyndighederne. Så udygtighedspasset har været et skriftligt bevis på, at indehaveren som utjenstdygtig frit har kunnet rejse. Det fremgår endvidere af lægdsrullen, at Andreas er 64½ tomme høj, hvilket svarer til 169 cm.

Opslag 479, nr. 37 i lægd 42 for 2. jyske distrikt i Randers amt, 1851

Hvor og hvornår Andreas kommer i lærer som murer ved jeg ikke. Jeg antager, at Andreas flytter til Grenaa i 1854 efter han er blevet kasseret af hæren, hvor han kommer i lærer hos en lokal murermester. Han får sit svendebrev inden 1856.

Mette Kirstine Pederdatter Lund er født 18. januar 1833 i Trustrup, Lyngby sogn, Djurs Sønder herred, Randers amt. Hun er datter af fæstehusmand og bødker Peder Nielsen Lund og Dorthe Marie Nielsdatter.

Mette Kirstines far
Mette Kirstines far fæstehusmand og bødker Peder Nielsen Lund er født den 6. oktober 1804 i Ebeltoft, Ebeltoft sogn, Mols herred.

Peder Nielsen Lund er søn af skomagermester Niels Nielsen Lund (*1771) og Dorthe Nielsdatter (*1774). Af kirkebogen ved Peders dåb søndag den 2. december 1804 i Ebeltoft kirke fremgår følgende: "Niels Nielsen Skomagermester og kone Dorthe Nielsdatter. En søn til dåben, født d. 6 Oktober, hjemmedøbt d. 14 Oktober og kaldet Peder. Båret af Karen Hansdatter som tjener Jørgen Kolding. (?) Karen Jensdatter (?) som tjener Søren Munk. Mandefadder Skomagermester Getfred Skot, ditto Peter Walberg og Anders Mellerups søn Hans Lauriotsøn.".

Peder bliver konfirmeret i 1819 i Ebeltoft kirke, og det er ved den lejlighed vi for første gang ser, at familien også hedder Lund til efternavn. I kirkebogen fremgår følgende om forældrene: "Skomager Niels Nielsen Lund og kone Dorthe Nielsdatter bor i Byen". Der fremgår ligeledes, at Peder har "Meget gode kundskaber og skikkelig", og at han er vaccineret af distriktslæge Neve den 6. april 1806.

Af folketællingen 1834 kan vi se, at Peders forældre bor og driver deres skomagerforretning fra et hus (matr.nr. Litre H, 1 Familie) på Adelgaden i Ebeltoft. Måske boede de også der, da Peder blev født. I 1834 havde Peders forældre i øvrigt et opdragelsesbarn boende, som hed Dorthe Petersdatter på 5 år.

Mette Kirstines mor
Mette Kirstines mor Dorthe Marie Nielsdatter er født 20. februar 1800 i Høbjerg, Ålsø sogn.

Dorthe Marie Nielsdatter er datter af bonde og gårdbeboer Niels Sørensen Munk (*1761 Høbjerg, Ålsø sogn - †25.10.1820 Høbjerg, Ålsø sogn) og Mette Marie Sørensdatter (*1760 Balle, Rosmus sogn - †18.09.1836 Ålsrode, Ålsø sogn). På gården i Høbjerg bor Dorthe Maries forældre, hendes seks søskende, hendes farmor Ane Hansdatter (farfaren var død på det tidspunkt) og tre tjenestefolk, hvor den ene er en national soldat.

Dorthe Marie er 15 år, da hun bliver konfirmeret i 1815 i Ålsø kirke. Af kirkebogen ved konfirmationen fremgår det, at Dorthe Marie har meget gode kundskaber og er vaccineret i 1810 af distriktslæge Neve.

Som 23 årig den 23. august 1823 bliver Dorthe Marie trolovet med ungkarl Niels Clausen af Høbjerg, og den 13. december 1823 bliver de så viet i Ålsø kirke. De bosætter sig i Ålsrode, Ålsø Sogn. Desværre bliver det et kortvarigt ægteskab, da Niels allerede dør mindre end en måned efter brylluppet den 11. januar 1824 kun 24 år gammel. Godt en måned senere - 17. februar 1824 - føder Dorthe Marie så datteren Nicoline Nielsdatter.

Mette Kirstines barndom og opvækst
Ved ikke hvornår og ved hvilken lejlighed Mette Kirstines forældre Peder og Dorthe Marie møder hinanden, men de bliver trolovet den 6. juli 1828, og den 9. august 1828 bliver de viet i Ålsø kirke. Af kirkebogen fremgår at "Ungkarl Peder Nielsen Lund af Høberg, 24 Aar gammel" vies til "Enken Dorthe Marie Nielsdatter /: Munk / af Høberg, 30 Aar gammel.". Forlovere er "Gaardfæster Claus Præst og Indsidder Jørgen Munk begge af Høberg" og "Brudgommen vaccineret 6 April 1806 af Neve. Bruden vaccineret 17 Dec. 1810 af Neve.".

De bosætter sig i Ålsø sogn, hvor de får datteren Dorthe Pedersdatter (*1829).

Efter Dorthes fødsel flytter familien til Trustrup, hvor de har fået fæste på et husmandssted, som er betegnelsen for den mindste type landbrug. Uanset størrelsen af husmandsstedet skal en fæstebonde betale landgilde til jordejeren, og gøre hoveri (pligtarbejde for godsejeren). Der skal også betales tiende og offer til kirken samt forskellige skatter til staten.

Ved siden af det hårde arbejde på husmandsstedet, må Peder også ernære sig som bødker for at få råd til alle udgifterne. En bødker, er en håndværker, der fremstiller tønder, kar og baljer af kileformede stave, som holdes på plads alene ved trykket fra de omgivende snore eller bånd. Tidligere kaldtes bødkeren derfor også tøndebinder eller fassbinder 'fadbinder'.

I Trustrup får familien yderligere fire børn:

• Mette Marie Pedersdatter Lund (*25.10.1830)
• Mette Kirstine Pedersdatter Lund (*18.01.1833)
• Niels Pedersen Lund (*1835)
• Ane Pedersdatter Lund (*25.03.1838)

Mette Kirstine bliver altså født den 18. januar 1833, og hun bliver døbt den 19. maj i Lyngby kirke. Af kirkebogen ved dåben fremgår følgende under faddere "Skomager Jens Lunds Kone i Thorsager. Fadderne Skomagersvend Rasmus Lund af Thorsager, Huusmd Jens Munch af Aalsøe og Tjenestekarl Søren Udsen af Homaae". Antager, at det er skomager Jens Lunds kone, som bærer Mette Kirstine ved dåben, men hvem er hun? Kigger vi i folketællingen for 1834, kan vi se, at der i Thorsager by bor en skomagermester Jens Nielsen Lund (*1801), dennes hustru Ane Hedevig Byrrisdatter (*1801) og deres datter Ane Dorthea Lund (*1830). Jens Nielsen Lund er Mette Kirstines farbror, og det er Ane Hedevig Byrrisdatter som bærer hende. Under anmærkninger i kirkebogen står der "Konen i Kirke den 19 Mai".

Mette Kirstines dåb, 19. maj 1833

Mette Kirstine vokser altså op på et lille husmandssted i Trustrup, som den mellemste i en søskendeflok på fem, hvor den ene er en halvsøster fra moderens tidligere ægteskab.

I 1845 bor Mette Kirstines forældre fortsat i et hus i Trustrup og har fem hjemmeboende børn; Dorthe (16 år), Mette Marie (15 år), Mette Kirstine (12 år), Niels (10 år) og Ane (7 år). Peder ernærer sig stadig som bødker. Det er trange kår for familien, for i samme hus bor også husmand og daglejer Søren Sørensen Damm (*1804) med sin kone Mette Kirstine Therkildsdatter (*1809) og deres to små sønner Peder Acthon Sørensen Damm på 6 år og Søren Sørensen Damm på 1 år.

I 1847 bliver Mette Kirstine konfirmeret i Lyngby kirke. Af kirkebogen fremgår det, at Mette Kirstine har gode kundskaber og er ansvarlig. Hun er vaccineret den 19. juni 1834 af distriktslæge Neve.

Jeg ved ikke hvornår og under hvilke omstændigheder Andreas og Mette Kirstine møder hinanden. Det er dog sikkert og vist, at de bosætter sig i Grenaa, hvor de den 8. maj 1856 bliver gift i Grenaa kirke. Af kirkebogsopslaget ser vi, at "Ungkarl Murersvend Andreas Petersen i Grenaa 25 Aar, vac. 21 Juni 1831 af Neve" vies til "Pigen Mette Kirstine Pedersdatter Lund i Grenaa, 23 Aar, vac. 19 Juni 1834 af Neve". Forlovere ved vielsen er "Huusmand og Bødker P. Lund i Trustrup, (?) (?) i Grenaa.".

Det er af kirkebogsopslaget vi ser, at Andreas allerede er udlært som murersvend, inden han møder Mette Kirstine.

Mens Andreas og Mette Kirstine bor i Grenaa får de sønnerne:

• Peter Lundberg Nellemann Petersen (*06.02.1857 - †02.02.1932)
  Bliver den 14. april 1883 viet i Lyngby kirke til Maren Botilde Nielsen (*10.05.1852 Lyngby, Lyngby sogn)
• Christian Marius Petersen (*16.11.1858) - kaldet Marius
  Bliver den 17. oktober 1882 viet i Ålsø kirke til Petrea Andrea Pedersen (*05.10.1859 Høbjerg, Ålsø sogn)

Mens drengene er små flytter familien den 2. december 1859 til Mastrup, Ginnerup sogn, Djurs Nørre herred. Af folketællingen 1860 ses at Andreas er indsidder og murer.

Mens de bor i Mastrup får de den 30. januar 1861 datteren Andrea Kirstine Pedersen. Hun bliver døbt i Ginnerup kirke, hvoraf det fremgår "Døbt i Kirken 2. Pinsedag d. 20 Mai 1861. Samme Dag holdt Moderen sin Kirkegang.". Faddere ved dåben er "Aftægtsmand Peder Godskes kone Petronelle Pedersen i Aalsø, Gaardmand Søren Frederiksens kone Petrine Nielsen i Mastrup, Huusfæster Peder Godsk i Mastrup, Boelsmand Christen Hedegaard i Homaa og Huusmand Peder Lundgreen i Trustrup.".

Efter 3½ år i Mastrup flytter familien den 16. juni 1863 videre til Ålsø. Af afgangslisten for Ginnerup sogn ses det, at Andreas stadig er murersvend på dette tidspunkt. Det er altså efter at familien er flyttet til Ålsø, at Andreas får sit næringsbevis som murermester. I Ålsø får Andreas og Mette Kirstine yderligere seks børn:

• Martin Vilhelm Petersen (*13.09.1863)
• Sofie Henriette Petersen (*16.10.1866)
• Andreas Kirstinius Petersen (*31.05.1870)
• Nielsine Karoline Petersen (*23.04.1872)
• Ane Marie Martine Bolette Petersen (*03.05.1874)
• Theodor Villiam Petersen (*15.07.1876)

Deres to ældste sønner Peter og Marius vælger at gå i faderens fodspor og bliver udlært som murere - sikkert hos Andreas. Jævnfør folketællingen 1880 er både Peter og Marius registreret som murersvende og bor hjemme hos forældrene i Ålsø.

Mens Andreas og Mette Kirstine bor i Ålsø er de vidner til en stor udvikling for egnen i almindelighed og for Grenaa i særdeleshed.

Grenaa er utvivlsomt en af Danmarks ældste byer, hvis historie rækker mere end 1000 år tilbage. Byens udvikling er dog gået meget langsomt og har nærmest nærmest stået stille siden renæssancen. Det er først omkring 1830 at antallet af ejendomme igen når op på niveauet fra midten af 1600-tallet. I tiden omkring 1770 havde Grenaa kun ca. 700 indbyggere, 100 år senere i 1870 er der ca. 1.900 indbyggere.

Herefter begynder udviklingen i Grenaa og byens næringsliv at tage fart. Efter krigen i 1864 kommer der igen gang i investeringslysten, og byen begynder at sige farvel til middelalderens landlige præg. I 1870’erne forsvinder kvægdriften fra gaderne, og nye toetagers forretningsbygninger med store ruder skyder op på Storegades sydside. Perioden med bindingsværksidyl er ovre, og store statelige fleretagers grundmurede byejendomme skyder op i gadebilledet.

Især tre store projekter er med til at give omsætning for byen og får derved en stor indflydelse på byens opblomstring. Det drejer sig om udtørringen af Kolindsund i perioden 1872-1879, åbning af jernbanen i 1876 og indvielsen af en ny stor havn i 1879.

I maj måned 1872 påbegyndes arbejdet med udtørring af Kolindsund. Landkanalerne og Gren åen bliver gravet ud med hakke, skovl og trillebør i perioden 1872-73, og søen bliver tømt for vand i sommeren 1874. Arbejdet skrider godt frem og så tidligt som den 3. maj 1874 går pumperne i gang ved de nyopførte anlæg. I 1877 er det meste af arealerne tilsået med græsfrø. Herved er ca. 2.500 ha særdeles frugtbar landbrugsjord indvundet og tørlagt.

I 1874 påbegyndes anlæggelsen af en ny havn, som kan modtage nogenlunde store skibe, som stikker op til 14 fods dybde mod tidligere 8 fod. Fem år senere i 1879, kan havneanlægget så indvies.

Alt dette i forening bidrager til, at der kommer andre tider for byen. Den bedre forbindelse med oplandet og det øvrige land fører liv og foretagsomhed med sig, og årene herefter bliver arbejdsår, i hvilke alle grene af erhvervslivet gør store fremskridt.

Som murermester vil Andreas sikkert gerne være en del af denne rivende udvikling i Grenaa, og i følge Carl Svenstrups store værk "Grenaa Bys Historie", så får Andreas i 1884 udlægsskøde på den gamle købmandsgård på Storegade 38 (matr. nr. 42a), som er en af Grenaas ældste ejendomme, der i hvertfald kan føres tilbage til 1622 - og sikkert endnu længere tilbage.

I tilknytning til den gamle købmandsgård var der også et hus på 7 fag med en stor have. Dette hus med have havde tidligere tilhørt naboejendommen Storegade 42, men var i 1831 solgt til enkemadem Jensine Elisabet Kruse - den daværende ejer af købmandsgården. De 7 fag og haven udskilles fra købmandsgården, og Andreas og sønnen Marius - som nu selv er murermester (sikkert i kompagniskab med Andreas) - nedbryder det gamle hus og opfører et nyt, som får adressen Storegade 40 (matr.nr. 42b). Byggesagen anmeldes i bygningskommissionens dagbog den 6. december 1884 og huset står færdigt den 30. april 1885. Jeg antager, at huset herefter udlejes, men allerede i 1887 sælges det til skolebestyrer J. Bertelsen. Huset eksisterer stadig. I 1961 forestod arkitektfirmaet A.V. Ravn & Co. dog en modernisering af ejendommen for læge Aage Vester.

Da Andreas overtager den gamle købmandsgård, havde en tidligere ejer - købmand Rasmus Anton Jørgensen - nedbrudt den gamle bindingsværksfacade og opført en ny forside ud mod Storegade. Indad mod gården var forhuset derimod nogenlunde uforandret. Man har gennem tiden forsøgt at bevare gården, men Grenaa Smedie- og Maskinfabrik køber på et tidspunkt gården og i 1968 nedbryder de alle de oprindelige bygninger, hvorefter der opføres nyt. Grenaa Smedie- og Maskinfabrik fik derved arealer til både Lillegade og Storegade. Disse bygninger nedrives dog igen og i 1989 indvies Smedegården, som er nyopførte ældreboliger, på Storegade 38.

Storegade 38 set fra gaden

Storegade 38 set fra gården

Som nævnt, så oplyser Carl Svenstrup i værket "Grenaa Bys Historie", at det er Andreas, som får udlægsskøde i købmandsgården. Jeg er dog lidt i tvivl om, om det er den fulde sandhed. Måske overtager Andreas og Marius i fællesskab købmandsgården. Andreas og Mette Kirstine flytter nemlig først til Grenaa i 1889, og af folketællingen 1890 fremgår det, at det er Marius, som ejer Storegade 38 (matr.nr. 42a), hvilket han har skrevet under på:

Marius Petersens underskrift, 1890

I 1890 er indbyggertallet i Grenaa vokset til ca. 2.900, så alle lejemål er udlejet. Af folketællingen 1890 ses også, at hele forhuset er udlejet til fem familier på i alt 27 personer. I sidehuset bor tre familier på i alt 12 personer, heraf murermester Marius og Petrea Andrea, og deres fem børn; Jenny (7 år), Axel Peter Andreas (5 år), Oskar (3 år), Einar (2 år) og Ellen på under 1 år. Marius' erhvervssted er angivet som Hvorsomhelst, hvilket viser, at han også udfører sit erhverv udenfor Grenaa.

Som nævnt, så flytter Andreas og Mette Kirstine til Grenaa i 1889. Jeg ved desværre ikke, hvor de bosætter sig i 1889, men senere hen bor de til leje hos Jens Jensen Kyradsers enke Nielsine Christensen på Storegade 59 (matr.nr. 32).

Den 4. november 1892 opretter Andreas og Mette Kirstine et testamente. Jeg kender desværre ikke baggrunden eller ordlyden af dette testamente. Testamentet får senere hen en væsentlig betydning for boskiftet.

De bor stadig til leje på Storegade 59, da Mette Kirstine dør som 67 årig den 18. august 1900. Det bliver anmeldt den 20. august, og af anmeldelsen fremgår "Enkemanden i uskiftet Bo med afdøes Livsarvinger uden ofs. Behandl.". Af kirkebogen ses det, at hun dør af "Cancer ventriculi & hepatis", hvilket vil sige, at hun dør af kræft i mave og lever. Hun bliver begravet den 25. august 1900 af præst N. Nørregaard på Grenaa kirkegård.

Kort tid efter Mette Kirstines død overtager Andreas Storegade 38 af Marius. Det er af folketællingen 1901, at vi ser, at Andreas står som ejer af Storegade 38. Han bor i stuen i forhuset, og det fremgår, at han har syv levende børn og to døde børn. Andreas har udlejet det meste af ejendommen til 43 personer fordelt på 12 lejemål.

Andreas Pedersens underskrift, 1901

Andreas synes sikkert, at det er hårdt at passe sin egen lejlighed og de 12 lejemål, så på et tidspunkt inden 1906 ansætter han enke Petrine Rasmussen (*11.05.1854) som husbestyrerinde.

Andreas' yngste søn Theodor Villiam Petersen nedsætter sig også som murermester, og i 1904 opfører han et hus med et grundplan på 96 m² på matr.nr. 7cu Grenaa Købstads Markjorder, som får adressen Nygade 15. Dette hus bliver bl.a. financieret af Andreas, da Theodor den 9. juli 1904 udsteder et pantebrev på 2.000 kr. til Andreas, hvilket omregnet til 2015 priser svarer til ca. 135.000 kr.. Pantebrevet bliver tinglyst i ejendommen den 18. juli 1904 og har prioritet næstefter et pant på 4.000 kr.. Huset eksisterer endnu, og er senest ombygget i 1976.

Den 8. april 1907 dør Andreas af influenza og lungebetændelse 76 år gammel. Dødsfaldet bliver anmeldt den 9. april, og af dødsanmeldelsesprotokollen fremgår 'Under Behandl. af Eksecutor testamente'.

Dødsanmeldelsesprotokol

I testamentet fra 1892 er der altså udpeget en eksekutor til at administrere dødsboet, herunder gennemføre testamentes eventuelle bestemmelser om fordeling af arv.

Samme dag som dødfaldet anmeldes bliver det også bekendtgjort i den lokale avis.

Grenaa Folketidende, den 9. april 1907

Den 13. april 1907 bliver Andreas begravet på Grenaa kirkegård.

Grenaa Folketidende, den 16. april 1907

Skifteforretning
Efter Andreas' død begynder en længerevarende skifteforretning før boet efter Andreas og Mette Kirstine er afsluttet. Det er sagfører og bankdirektør i Grenaa Handels- og Landbrugsbank Niels Pedersen Bonke, som står for boskiftet og auktionen over boets faste ejendomme.

Sidst i april 1907 registreres følgende i skifteprotokollen:

Skifteprotokol, april 1907

1907 d 20 April Eftermiddag Kl 2 blev Skifteretten sat paa Herredskontoret i Grenaa og administreret af den ordinære Skifteforvalter og Skriver med undertegnede Vidner hvor der foretoges:
Nr. 1. 1906/07
Boet efter Andreas Petersen
Murer af Grenaa, død d 8/4-1907.
Sagfører N Bonke af Grenaa var mødt og fremlagde med Bemærkning at afdødes Hustru Mette Kirstine Petersen, tidligere er afgået ved Døden et af ægtefællerne d 4/11-1892 oprettet Testamente, hvori Komp er indsat til som Executor at behandle Boet.
Comp fremlagde endvidere Executorbevilling af 12 d M og begærede i Henhold hertil at overtage Boet til extraordinær Skiftebehandling.
Comp. afleverede Genparten af Testamentet og Executorbevillingen, hvorefter han fik tilbageleveret Originalerne.
Boet udsat

Forkortelserne 'Comp' og 'Komp' står for 'Komparenten'. En komparent er en person, der møder for en ret eller (politi)øvrighed for at afgive forklaring.

Den 16. maj 1907 indsætter Bonke en notits i avisen, således at eventulle kreditorer med tre måneders varsel kan anmelde deres fordringer i boet.

Jyllandsposten, den 16. maj 1907

Senere indkalder Bonke til skiftesamling, som skal afholdes den 14. juni 1907 kl. 16.00 i Bonkes private hjem.

Aarhuus Stiftstidende, den 10. juni 1907

Senere igen indkalder Bonke til en ny skiftesamling den 30. november 1907 med det formål at "tage Bestemmelse angaaende Salg af Boets faste Ejendomme, samt til Prøvelse af de anmeldte Fordringer...".

Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, den 14. november 1907

Af notits i avisen ser vi, at Bonke forventer at boet endeligt kan skiftes den 26. marts 1908, da der skal tages "Bestemmelse om Antagelse af Auktionsbud paa Boets faste Ejendomme".

Jyllandsposten, den 17. marts 1908

Boskiftet trækker dog ud, og sidst i april 1908 - et år efter Andreas' død - registreres følgende i skifteprotokollen:

Skifteprotokol, april 1908

Aar 1908 d. 27' April blev freml. en Rekvisition fra Sagf. N. Bonke som Executor i Boet efter Murermester Andreas Petersen og Hustru Mette Kirstine f. Lund om Beskikkelse af Tilsynsværge for de to fraværende Arvinger, de Afdødes Sønner Martin Vilhelm Petersen og Villiam Theodor Petersen om hvem der vides, at de har overlevet Arveladerne.
I Henhold hertil udfærdiges Beskikkelse for By og Herredsfuldmægtig cand. jur. C. Faber af Grenaa som Tilsynsværge.
Saaledes passeret.

Midt i det hele kommer der også en stævningssag, som omhandler skadeløsbrevet på 2.000 kr. i ejendommen beliggende Nygade 15 (matr.nr. 7cu af Grenaa Købstads Markjorder). Pantebrevet er som nævnt tidligere udstedt til Andreas den 9. juli 1904 af Andreas' yngste søn murermester Theodor Villiam Petersen.

Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, den 25. juli 1908

Jyllandsposten, den 30. juli 1908

Bonke indkalder til skiftesamling den 14. august 1909 i hans private hjem på Villavej 2 i Grenå

Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, den 3. august 1908

Jyllandsposten, den 5. august 1908

I 1909 sælges der ud af boets ejendomme, og i den forbindelse køber maltgører Rasmus Jensen (*31.07.1861 - †21.09.1923) Storegade 38. Rasmus sad oprindelig til leje hos Andreas, og boede på gården under den to år lange skifteforretning. Efter overtagelsen indrettede Rasmus et lille maltgøreri i gårdens østre sidelænge.

Den 18. januar 1910 indføres så følgende i skifteprotokollen:

Boet efter Murer Andreas Petersen af Grenaa
død 8 April 1907.
Boets Exekutor Sagfører Bonke var mødt og bemærkede at Boet nu er skiftet. Han fremlagde en Skr af 14 Januar 1910 hvorefter Massen har udgjort 22.648 Kr 58 øre og Beholdningen 5876 Kr 85 øre
Han udbetaler Gebyret 2/3 % af Massen og 1/2 % af Beholdningen ialt 180 Kr 50 øre.
Arveafgiften er beregnet i % af Arvemassen og den afdødes Broder er (?) af 2848 Kr 18 øre med ialt 61 Kr 35 øre, der er indbetalt paa Ebeltoft Amtsstue
Ifølge Overformynderiets Kvittering af 12 januar 1910 er der for den fraværende Martin Vilhelm Petersen indbetalt 843 Kr 14 øre
Ifølge Randers Amts Resolution af 18 dS. vil det i Boet forefundne Testamente ikke være at efter(?).
Skifteforvalteren vedtog Gebyret
Boet berigtiges

Skifteforretningen for Andreas og Mette Kirstine er derved slut.