Mine aner fra Sall

En gren af min slægt på min mors side kan føres tilbage til midten af 1600-tallet i Sall by, som er beliggende i Sall sogn, Houlbjerg herred, og indbefatter slægtsnavne som Aagaard, Præst, Bach og Rytter.

Beretningen om mine aner tager afsæt i en tid, hvor der lige er indført enevælde (1660) stærkt støttet af den danske lutherske kirke. Kongen og kirken forventer at befolkningen strengt følger de kristne læresætninger.

Landet er hårdt økonomisk trængt og meget tæt på bankarot efter krigene mod Sverige, hvor det danske rige mistede alle provinser øst for Øresund - undtagen Bornholm. Der var store udgifter til lejehærene, som førte krigen fra dansk side, og fremmede hære havde hærget landet og krævet forsyninger direkte af lokalbefolkningen.

Cover billedet øverst er et uddrag fra et kort fra 1782 over Sall by og de tilstødende jorder.

Sall sogn

Midt i alt dette ragnarok finder vi Sall sogn, som ligger i den sydlige del af Houlbjerg herred. Før 1793 hørte sognet - sammen med resten af herredet - til Dronningborg amt. Derefter kom det under Viborg amt.

Sall sogn hørte næsten udelukkende under Hagsholm gods (nogle steder benævnt Haxholm). Enkelte områder hørte dog under grevskabet Frijsenborg, hvis hovedgård Frijsendal lå i Haurum by i nabosognet Haurum. Det er altså i de to godsers arkiver, der f.eks. skal søges efter skifte- og fæsteprotokoller.

Kirken i sognet ligger i Sall by. Den oprindelige kirke er formentlig bygget omkring år 1200 som så mange andre landsbykirker i Danmark. Rentemester Mogens Frijs fik skøde på Sall kirke i 1661, og kirken ejedes indtil 1921 af grevskabet Frijsenborg. Derefter bliv kirken selvejende.

Sall kirke
Sall kirke

Sall sogn dannede oprindeligt pastorat med Thorsø sogn, idet Sall var hovedsognet, hvor præsten boede. Præstegården lå umiddelbart øst for kirken. Sall sogn har så vidt vides ikke på noget tidspunkt efter reformationen været et selvstændigt sogn med egen præst.

I 1673 fik præsten i nabosognet Vejerslev sin bror biskoppen overtalt til at overføre Thorsø sogn som anneks til Vejerslev-Aidt pastorat. Pastoratet blev opløst den 12. juli 1673, hvor Sall sogn så blev anneks til Hammel-Voldby pastorat. Delingen skyldtes vistnok, at præsten i Vejerslev sogn mente, at hans pastorat var for lille (med for små indtægter).

Den sidste sognepræst i pastoratet Sall-Thorsø var Christen Nielsen. Christen Nielsen er formentlig død i 1673 eller kort før, og derefter blev pastoratet nedlagt.

I 1802 blev det bestemt, at Sall sogn med virkning fra 1812 skulle være anneks til Haurum, som til gengæld afgav Søby til Hammel.

I Sall Sogn er der følgende stednavne:

  • Aptrup (bebyggelse, ejerlav)
  • Aptrup Mark (bebyggelse) - I 1886 opføres fattiggård med plads for 18 Lemmer
  • Frijsendal Mark (bebyggelse)
  • Sall (bebyggelse, ejerlav) - med sognets kirke. I 1886 opføres forsamlingshuset
  • Sall Hede (bebyggelse)
  • Tulstrup (bebyggelse) - med vandmølle

Derudover er der enestegårdene Eriksgaard, Ladekjær, Kragero og Sandhøjgaard.

Sall by

Hoved byen i sognet var Sall, hvor kirken lå. Sall by har tidligere været kaldt Sal, Sald og Salle.

I 1629 hærges Sall by af en voldsom brænd. Sognepræst hr. Jens indberetter til biskoppen i Århus: "Af Inventarium er her intet fundet, thi Præstegården med den ganske By - tre Gaarde undtaget - blev lagt udi Aske, ved en pludselig Ildebrand i 1629 - nogle Aar tilforn, før jeg kom til Kaldet. Der var hverken Styk eller Stage, men er nu omsider udi Fuldkommenhed med største Bekostning repareret."

Slægten

Historien om min aner fra Sall tager altså sin begyndelse i midten af 1600-tallet i en by, hvor en stor del af bebyggelse må være nyopført efter branden i 1629.

Blandt beboerne i Sall på det tidspunkt boede bl.a. slægterne Præst, Aagaard, Rytter og Bach, som alle er mit stamtræ. Slægterne var tæt knyttede, og blev gift ind i hinanden.